Keglesnit (Konisatio)
Du har netop fået foretaget ovenstående indgreb.
Efter indgrebet skal du tage det med ro et par dage og undgå løb og cykling. Har du tungt arbejde tilråder vi sygemelding 3-4 dage. Der vil være sparsom blødning og udflåd 2-3 uger efter indgrebet , og i den periode bør du undgå samleje, karbad, svømmebad samt hård fysisk aktivitet. Oplever du tegn på infektion skal du kontakte egen læge.
Efter 3-5 uger er livmoderhalsen helet op, og ny slimhinde dækker området, hvorfra keglen er fjernet. Indgrebet har ingen indflydelse på det seksuelle samliv samt din muligheder for at blive gravid og gennemføre en graviditet.
Da keglen er fjernet med el-kirurgi, vil det ofte være relativ svært at vurdere kanterne. Selvom forandringerne når kanten, er det sjældent nødvendigt med yderligere behandling
Du vil typisk få foretaget de 2 efterfølgende kontroller her i klinikken.
Du vil typisk få svar på vævsprøven indenfor 14 dage. Svaret kan enten fås som email svar eller ved at du kontakter klinikken i vores prøvesvar tid mellem 08.30-09.00, mandag- torsdag på vores hovednummer.
Bemærk svar gives ikke på vores akutnummer
Keglesnit (konisatio) (PDF)